Hispanic og Latinx designere om, hvordan arv påvirker deres arbejde

Dette er en del af Kraften i os, en serie, der løber på tværs af Hearst Magazines, der hylder de dybe og dybe måder, som latinamerikansk og latinsk kultur har formet Amerika. For at se hele porteføljen, Klik her.

Vi latinamerikanske og latinske folk bliver ofte grupperet sammen - en virkelighed, der kan være lige så morsom, som den er frustrerende. Ja, de fleste af os kommer fra spansktalende oprindelse. Og ja, nogle af os bærer på nogle lignende traditioner. Men de af os, der identificerer os selv som latinamerikanske eller latinske - over 60,6 millioner i USA ifølge den seneste folketælling - ved, at vi også er så forskelligartet en befolkning, som de kommer. Nogle af os har bånd til Caribien; nogle til Mexico; nogle til Sydamerika; nogle til Spanien, Afrika og videre. Mange af os har aldrig boet uden for USA overhovedet, men føler os dybt forbundet med de tidløse traditioner, som vores forældre og bedsteforældre har givet videre. Og selvom vi af og til kan se vores respektive, flerlagede kulturer afspejles i populærmusik eller mad, er det også lidt overraskende, at mosaikken af ​​latinamerikansk og latinsk indflydelse ikke er mere tydelig i udformningen af ​​de steder, hvor vi bor, arbejder, og spille.

Eller er det? Her taler vi med otte designere fra Hispanic og Latinx – fra Harlem til Mexico City – om hvordan deres respektive baggrunde har formet måden de griber deres arbejde og æstetik til sig, og hvad de ville ønske, at flere mennesker vidste om deres egen arv såvel som den latinamerikanske og latinske kultur som helhed. For, som en designer udtrykker det, "vi deler måske en særlig forbindelse, men i virkeligheden er vi ikke alle ens."

---

---

Indholdsfortegnelse

---

Hvordan beskriver du din arv?

"Jeg er halvt dominikaner og halvt guatemalansk." -Luther Quintana Jr.

"Jeg er født i New York, men begge mine forældre er født i Panama. På min mors side går generationerne af panamaniere fire generationer tilbage, men min fars side er Bayesianer – faktisk fra Barbados og Nicaragua. Så jeg betragtes som Afrolatina. Men at være i New York og ikke have en spansk accent, bliver de fleste mennesker chokerede, når de finder ud af, at jeg også er latinamerikansk." – Shareen Bailey

"Jeg er Puerto Rican, men jeg er født og opvokset i New York City. Så jeg er vel nuyoricaner. Men vi tilbragte så meget tid i Puerto Rico, mens jeg voksede op, at jeg virkelig identificerer mig med kulturen, maden, traditionerne og sproget." –Evette Rios

"Jeg er en smeltedigel. Min mor er fra Mexico; hendes mor er fra Spanien og hendes far er græsk. Min fars mor er også mexicansk, men hans far er fra Virginia og kom i princippet over på Mayflower. Men jeg betragter mig selv som mexicansk, fordi det har været den mest indflydelsesrige kultur i mit liv. Jeg voksede op med at tale spansk; Engelsk er mit andet sprog. Ingen tror nogensinde, at jeg er latinamerikansk. Det får mig til at grine og får mig også til at spekulere: hvad mener den gennemsnitlige person i Amerika, at en latinamerikansk person burde være? Jeg føler, at jeg er ret mexicansk. Jeg taler spansk til min mor i telefonen; Jeg taler altid spansk på jobsider. Jeg bruger noget fra min barndom til daglig.” –Carolina Gentry

“Jeg er sådan en blanding af kulturer; halvt latinamerikansk og halvt kinesisk. Jeg voksede op i Panama, som er meget blandet, og jeg har sådan set altid tænkt, 'jamen, det er det'; Jeg tænkte virkelig ikke over min arv, da jeg voksede op, fordi Panama er meget forskelligartet. Vi har panamianere, der alle er farver i farvespektret. Vi spurgte aldrig ’hvor kommer du fra?’, fordi vi alle var blandede.” – Fernando Wong

”Jeg er mexicansk af spansk oprindelse, og derfor er jeg interesseret i den nye spanske kultur, der blev dannet fra det 16. til det 18. århundrede. ” – Jorge Loyzaga

---

Inde i Loyzaga Studio i Mexico City

---

Hvordan påvirker din kultur din designpraksis?

"En latinsk husstand er et meget gæstfrit miljø - alt skal være på en bestemt måde for gæster og familie. Bordet var altid dækket; vi havde altid dækkeservietter, og jeg voksede op med at spise måltider, der havde kurser; først en suppe eller salat og derefter en hovedret. Min mor var meget om at sørge for, at sengetøjet altid var på en bestemt måde på badeværelset, og at hver lille ret havde sit bestemte sted. Den måde, vi levede på, gjorde mig helt klart til den, jeg er i dag – den havde indflydelse på mit arbejde. Jeg tænker på det, når jeg designer til kunder: alt skal være på sin plads. Og alt, hvad du ser på – selv holderen til sæbe – skal være smukt eller attraktivt for dig på en eller anden måde. Disse små øjeblikke forbedrer din dag mentalt; når du ser noget, der er visuelt tiltalende for dig, kan det virkelig forbedre din sindstilstand. Når jeg designer til en kundes hjem, kan jeg virkelig godt lide at tænke på hver eneste lille ting og den plads, de har brug for for at leve deres livsstil, især når det kommer til køkkenet og underholdende." –Carolina Gentry

"Da vi voksede op, var alt fra den mad, vi spiste til den måde, vi holdt vores hjem på, meget afspejlet af vores arv. Vi spiste en masse panamansk mad—karimanolas, arroz con pollo, yucca. Vi havde panamansk molas og møbler. Mange af ideerne om Panama kom også over. I Amerika er der ingen hjemkundskabstimer i skolen længere, men i Panama er home ec meget vigtigt; børn tager madlavnings- og sykurser. Så mine forældre supplerede: mine søskende og jeg lærte at sy knapper og vi strøg vores egne uniformer til skolen. Min bedstemor ville sige ’hvis dine bukser ikke står op af sig selv, er de ikke lige nok.’ Min familie handlede meget om at blive presset og præsenteret på en bestemt måde. Vi holdt vores hjem på samme måde - altid meget pænt. Det blev betragtet som en gruppeindsats; hele familien var med til at gøre rent og lave mad. Hjemmet kørte altid på en bestemt måde: der var kummer i hvert værelse til snavset tøj; der var aldrig håndklæder strøet ud over gulvet. Entryway havde en krog for hver af os at hænge vores rygsække; spisebordet havde dedikeret plads til, at vi kunne lave vores lektier. Det var virkelig struktureret og organiseret. Jeg voksede op med at tro, at det var meget normalt, men det var først senere, da jeg begyndte at arbejde med andre mennesker, at jeg indså, at alle ikke lever sådan her. Nu, efter at jeg er færdig med et projekt, præsenterer jeg en plejepakke for mine klienter med ting og tips til, hvordan de kan pleje deres hjem. Jeg ønsker, at de skal være i stand til at holde deres rum flot længe efter det sidste fotoshoot." – Shareen Bailey

"Min arkitektur er bevarelsen af ​​novohispanos måde at leve på og deres store værdighed i livskvaliteten. Min praksis handler om at overføre de mexicanske traditioner - hvordan det blev levet i det 16. til det 18. århundrede, og hvordan disse skikke er blevet tilpasset - til den moderne livsstil." – Jorge Loyzaga

”Jeg tror virkelig på, at den hårde arbejdsmoral, min far kom med fra Guatemala, gjorde indtryk på mig, især i møbel- og træværkstedet. Min far grundlagde LQ Upholstery i 1987, men før det fejede han gulve i andre møbelforretninger og var professionel fodboldspiller i sit hjemland Guatemala. Han lærte mig altid at lave deadlines, og han lagde vægt på at behandle medarbejdere på den bedst mulige og mest respektfulde måde. Disse lektioner driver mig til altid at finde en måde at skubbe fremad – uanset hvor hårdt det bliver. Og i travle, prøvende tider som disse hjælper denne arbejdsmoral mig med at navigere i alt det nyfundne arbejde." -Luther Quintana Jr.

“Min designstil er forankret i arkitekturen. Jeg studerede arkitektur og indretning på college. Når man vokser op i Panama, hvor man er omgivet af natur, og det er meget tropisk, tager man det nogle gange for givet. Men for mig er landskabsplejen altid den støttende aktør til arkitekturen, og jeg opfatter landskabsplejen ud fra historiske bøger og min erkendelse af arkitektoniske stilarter. Jeg beskriver min stil som meget klassisk. Jeg rejste meget som barn. Jeg var svømmer fra jeg var otte, og jeg tog til en masse forskellige lande for at konkurrere: Den Dominikanske Republik, Colombia, Venezuela, Chile, Mexico, Honduras, Argentina. Det var en fantastisk oplevelse - jeg fik set så mange forskellige kulturer, prøvet så mange forskellige fødevarer. Det viste mig virkelig den mangfoldighed, der er derude, alle de unikke måder at leve på." – Fernando Wong

---

Hvilket værelse fra din fortid har haft størst indflydelse på dig?

"Køkkenet. Mine forældre lavede altid mad, og vi havde et lille rundt bord med smedejernsben, som vi lavede vores mad på. Vi havde et super fancy messingarmatur hængende ovenover med grønne krystaller i, der funklede så meget. Da det blev tid til madlavning, fungerede bordet som en ekstra arbejdsplads, og jeg kan huske, at vi alle sad omkring bordet og gjorde vores del og forberedte os til en stor eller omfattende opskrift." –Evette Rios

"Vi havde et værelse, som ingen kunne gå ind i. Det var den slags rum, der havde et perfekt støvsuget tæppe; hvis du trådte ind i den, kunne du se fodsporene. Møblerne havde plastik på, så man kunne ikke sidde ned. Det var perfekt iscenesat og smukt - men det var urørligt. Nu vil jeg skabe rum, der er det modsatte; der har en stemning, men som faktisk er levedygtige. Det rum lærte mig, at det er fantastisk at have et smukt rum, men jeg vil have rum, som man faktisk kan bo i – jeg vil ikke skabe rum, der er så dyrebare, at folk ikke engang kan nyde dem.” – Shareen Bailey

"Da jeg voksede op, indrettede min mor mit soveværelse, så det var helt blomstret: det havde blomstret vægbeklædning, draperier og sengetøj. Det var virkelig intenst og maksimalistisk; Jeg kan huske, at jeg syntes, det var meget imponerende. Hun tiltrak virkelig mønstre og farver." –Carolina Gentry

”Spisestuen i mine forældres hus, hvor det var en tradition at have de tre måltider der dagligt, havde indflydelse på min æstetik på længere sigt. Det var virkelig en afspejling af vores latinamerikanske arv: den kinesiske talavera, det spanske sølv i midten, dugene lavet af filippinsk ananasstof og det bedste mexicanske køkken." – Fernanda Loyzaga

“Religion, især katolsk, var et stort motiv i mit barndomshjem. Det er ikke en latinamerikansk husstand uden The Last Supper-maleriet hængende i spisestuen. Jeg var også glad for at løbe rundt i butikken som barn, men det var først på college, da jeg så dette som en levedygtig og sjov måde at tjene til livets ophold. Det, jeg så på handelsskolen, var ikke spændende – udsigten til at sidde bag et skrivebord var ikke tiltalende. Da jeg er i møbelbranchen, kommer jeg til at samarbejde med nogle af de bedste og dygtigste indretningsarkitekter i branchen. En af mine yndlingsting ved mit job er, når disse samarbejdspartnere spørger mig, hvad vi skal gøre med designelementerne i sofaer og stole. Det minder mig om min barndom, hvor min far tog mig med til butikken for at deltage i møder i sommerferien og skoleferien; Jeg ville være fluen på væggen under alle disse vigtige møder.” -Luther Quintana Jr.

---

Hvordan afspejles din arv i dit nuværende hjem?

"I mit nuværende hjem i Palm Beach afspejles min arv mest i memorabilia. Jeg synes, at alle de memorabilia, du har i dit hjem, skal føles nostalgiske eller minde dig om et sted, du har besøgt. Der er nogle ting, min bedstemor gav mig, nogle masker lavet til karneval, som jeg indbyggede på mit soveværelses vægge med nogle mexicanske masker, som min mor gav mig. De bragte så meget unikhed til rummet. Jeg har ikke rigtig nogen anden indretning, der er ægte panamansk - det har jeg ikke molas, som er det nålespidse stof, som de laver i Caribien - men maskerne fra Carnival har jeg." – Fernando Wong

"I mit hjem nu handler det mere om teksturer og stoffer - jeg opbevarer omkring et halvt dusin håndvævede guatemalanske tæpper og farvede uldtæpper over det hele til kølige nætter. Og jeg elsker især mexicansk design; Jeg har været i Los Angeles mange gange, og Olvera Street er et must på hver tur. Jeg elsker den indflydelse, Mexico har gjort i L.A. og andre amerikanske byer. Jeg er også i ærefrygt for Freddy Manani Architecture og hans skyhøje bygningsværker i Bolivia; han er den bedste." -Luther Quintana Jr.

“Det er sjovt, men nu har jeg ikke så meget farve i mit hus nu. Jeg kan godt lide, at alt er enkelt, lidt minimalistisk. Men jeg har en masse farverige kunstværker. Og kulturen har bestemt påvirket min stil generelt - selv den måde jeg klæder mig på. Jeg er virkelig til tekstur, og jeg bærer meget broderi. Det minder mig om mexicanske kjoler. Mit firma har en stoflinje med S.Harris, og et af stofferne hedder Hidalgo; det er dybest set en dekonstrueret version af traditionelt mexicansk Otomi-stof." –Carolina Gentry

“Jeg har nogle knage på væggen, hvor jeg hænger en række panamahatte i en samling. Det er klart, at i Panama er hattene virkelig populære, men et lidt kendt faktum er, at de for det meste er skabt i Ecuador. Men vi pananianere repræsenterer panamahatte, som om vi laver dem. For mig er de som et kunstværk på væggen - ikke kun minder de mig om min familie, men de er også meget funktionelle. Jeg kan godt lide at opbevare ting i mit hjem, som jeg rent faktisk bruger; Jeg er ikke for værdifuld med hensyn til ting." – Shareen Bailey

"I mit hjem i Acapulco har jeg brugt praksis og traditioner i forholdet mellem Filippinerne og Mexico på tidspunktet for vicekongedømmet: i genstandene af daglig brug, indflydelsen fra den nyspansk-filippinske mad, og selvfølgelig arkitekturen og de originale møbler fra 1700-tallet fra Filippinerne. Den øverste træveranda med perlemor og skydevinduer blev importeret fra et hus i Filippinerne, der blev citeret til nedrivning; Jeg gemte den og sendte den til Mexico. I soveværelset er sengen (og egentlig alt i dette rum) meget gammel og afspejler et helt liv med indsamling. Stoffet på sengen er ananas klud. Jeg elsker en blanding af antikke og moderne møbler i indretningen. Antikviteter tilføjer karakter til hjemmet." – Jorge Loyzaga

---

Hvilke Hispanic og Latinx designtraditioner er vigtigst for dig?

“Mine yndlings panamanske designtraditioner er materialerne; de er virkelig utrolige – der er så mange forskellige vævninger og mønstre – nogle med silke og nogle med jute. Du kan bruge disse materialer på puder, tæpper eller bare som gobeliner, der bliver hængt på væggen. De har så meget tekstur; selvom jeg designer til en kunde, der ønsker en virkelig flad farvepalet af hvid og beige, tilføjer tekstur som denne et håndværksmæssigt præg og skaber en masse varme." – Shareen Bailey

“Mine yndlingsdesigntraditioner er brugen af ​​en central terrasse og de gamle ventilations- og isoleringssystemer, der gør et komfortabelt hus uden behov for enheder. Jeg elsker de gamle harmoniske proportioner og at have lofter, gulve og døre modelleret på den gamle måde." – Jorge Loyzaga

---

Hvornår var første gang du så dig selv afspejlet i medierne?

"Jeg voksede op i Laredo, Texas, som er en grænseby. Dengang var det nemt at gå over grænsen – man kunne bare gå til frokost eller middag eller hvad som helst – så jeg tog meget til Mexico. Hele min mors side af familien boede der. Og alle, der boede i Laredo, talte spansk; selv mine venner, der var russiske eller israelske, og min bedstefar, som var anglo. Jeg gik på et privat gymnasium, og mange af eleverne boede på den mexicanske side. Jeg så kun virkelig mexicansk tv eller lyttede til latinske radiostationer - jeg føler, at jeg kendte Shakira langt før de fleste amerikanere. Men når jeg tænker på amerikansk tv, er der ikke mange programmer, der afspejler latinamerikanere, der kommer til at tænke på. Og jeg kan ikke komme i tanke om en designer, der har haft indflydelse i USA." –Carolina Gentry

"Det mest betydningsfulde tidspunkt for mig var, da jeg første gang så Oscar de La Rentas hjem i Den Dominikanske Republik. Han havde en model med i fotoshootet med stort, krøllet hår som mit, og hans hjem var som mine drømmes caribiske hjem. Det var første gang, jeg så et rum, der var så smukt, så levende, så højt og så fuldstændig tropisk på samme tid. Den funktion var en game changer for mig som en ung håbefuld designer." –Evette Rios

---

Hvilke elementer af din arv er vigtigst at bevare?

"Mine forældre lærte mig spansk, men jeg tog det ikke rigtig til, da jeg var ung. Jeg kunne forstå dem, men jeg ville ikke sige tilbage. Jeg var nødt til at omskole mig, da jeg startede min virksomhed, fordi mange af mine entreprenører er latino; Jeg skulle lære at sige ord som 'tommer' på spansk. Jeg så Telenovelas for at øve mig som voksen, og da jeg begyndte at tale spansk, talte jeg, som om jeg var mexicansk – mange af Telenovelaerne er filmet i Mexico. Jeg synes sproget er så vigtigt at bevare; du kan være mere af en global borger, når du er i stand til at kommunikere. Det bringer mennesker sammen og hjælper dem med at forbinde og arbejde sammen. ” – Shareen Bailey

”Jeg synes, sprog og køkken skal stå øverst på listen. Jeg tænker på min mors dominikanske køkken – mangu til morgenmad på lørdag, og hvor hårdfør og velsmagende den er. Jeg elsker, hvordan en sancocho kan kurere enhver forkølelse eller generel dårlig følelse. Det er vigtigt for os at videreføre disse traditioner. Jeg bekymrer mig ikke så meget om musik, fordi så mange latinske/spanske musikere er gået over til mainstream. Jeg tror, ​​at om 20 år vil alle synge på spansk." -Luther Quintana Jr.

"Vigtigheden af ​​familie og værdien af ​​arkitektur, musik, mad og litteratur. Det er meget vigtigt for os at videregive vores kultur fra generation til generation." –Sophia Loyzaga

"Ærligt talt, så tror jeg, at vores hjems multigenerationelle karakter. Jeg tror, ​​at vi som samfund bare er ved at indse, hvor vigtigt det er, og hvor meget sundere vores husstande er, når de er mere blandede." –Evette Rios

"Generelt tror jeg bare ikke, at mange mennesker kender historien om den latinamerikanske kultur. Jeg føler, at mange af de unge ikke ved, hvad det betyder, eller hvad det står for, men det er vigtigt for os at kende historien og tænke over, hvor vi kommer fra, og hvordan vi er her. Jeg ville ønske, at folk ville lære om andre kulturer generelt. Det burde være så nemt at lære om med al information lige ved hånden i disse dage." –Carolina Gentry

»Jeg er bekymret for, at vi som samfund er på vej ned ad en vej, der ikke er god for nogen; at vi er ved at kalke eller benægte historiens betydning. Jeg synes historien er rigtig vigtig; ikke kun i arkitekturen, men også i forhold til, hvordan kolonierne blev til; hvordan de kulturelle kræfter, der kom fra Spanien, skabte steder som Puerto Rico, Cuba eller Den Dominikanske Republik. De kom alle fra Europa, og alligevel er de alle så forskellige og særprægede. Ja, vi taler alle det samme sprog, men vi skal gøre en indsats for at bevare de individuelle historier, fordi det er dem, vi er. Vores lille tidsperiode i verden skal værdsættes af den næste generation, så de kan have en identitet. Ved at have en identitet kan du faktisk dele noget med andre.” – Fernando Wong

---

Hvad er én ting, du ønsker, at verden forstår bedre ved spansk og latinsk kultur?

"Den ene ting, jeg virkelig ville ønske, at folk ville forstå om latinamerikanere, er, at vi ikke alle er ens. Jeg tror, ​​folk har en tendens til at generalisere, men det er vigtigt at vide, at der er nuancer i enhver kultur og arv – det er ting, der gør folk unikke og specielle. I stedet for at forsøge at klumpe folk sammen, er det virkelig vigtigt at se på disse forskelle som fyrtårne ​​af lys. Sådan bliver vi rigere. Når du rejser, bliver din sjæl oplyst, fordi du ser ting, du aldrig har set før, og lærer ting, som du aldrig har lært før. At være i stand til at omfavne nuancerne mellem forskellige latinamerikanske og latinamerikanske kulturer hjælper os alle med at blive en smule rigere. Jeg tror, ​​folk bør indse, at vi ikke alle er ens og kigge efter disse nuancer for at berige deres egne oplevelser." – Shareen Bailey

"Spansk kultur er meget forskelligartet, meget rig og meget gammel; og hver kultur er blevet påvirket af så mange andre kulturer. Tag det peruanske køkken for eksempel; det er så gammelt, men det er også blevet påvirket af kinesisk kultur. Det er meget forskelligt fra det mexicanske køkken, som også er rigtig gammelt, men har udviklet sig meget anderledes. Jeg er ikke en stor kok, men jeg tror, ​​at køkken er et kærlighedssprog - at dele mad er en form for hengivenhed og også en måde at holde fast i traditioner. Mad er en fantastisk måde at bringe folk sammen; der er en grund til, at når nogen laver mad, så svæver alle rundt i køkkenet." – Fernando Wong

”Jeg ville ønske, at folk forstod, hvor meget familien betyder for os. Forbindelsen er så vigtig. I Latino-samfund er der ikke noget, der hedder en fest kun for voksne eller for den sags skyld en fest, der udelukkende er for børn. Alle er inviteret til alt. Du vil se den nyfødte baby ved siden af ​​oldemor, og når det bliver tid til at danse, forventes alle at møde op på dansegulvet.” –Evette Rios

"Latinamerikansk kultur er ekstremt rig og unik. Specifikt i México; det er så levende, fordi det har en blanding af præ-spansktalende, spansk, asiatisk, arabisk og så videre. Jeg ville ønske, at verden forstod, at den sofistikerede arkitektur, design, mad og musik, du får fra denne kombination, er enestående." – Fernanda Loyzaga

"Vi er alle forskellige - Hispanic er mange forskellige ting. Jeg har cubanske venner, Puerto Ricanske venner; venner, der er sydamerikanske eller fra Spanien. Vi er forskellige, men jeg føler, at vi alle har den forenede latinske kærlighed til hinanden. Det har vi alle sammen sazoneller krydderi. Der er en glæde. Der er helt sikkert en forbindelse, som latinere har, og jeg synes, det er helt specielt." –Carolina Gentry

---

Christina Pérez er en forfatter af Puerto Ricansk og spansk afstamning, der udforsker krydsfeltet mellem rejser, design, stil og kultur. Hun har bidraget til Vogue, Condé Nast Traveler, GQ, Architectural Digest, Domino, Departures, InStyle, Harper's Bazaar, Elle, Raffinaderi29 og mere.

Følg House Beautiful videre Instagram.